Billedmedier Og Virkelighed Essay

Besvarelse til eksamenssættet fra maj 2006 - Mellem billede og virkelighed.

"Skriv et essay, hvori du overvejer billedets betydning for vores tilværelses- og omverdensforståelse. Dit essay skal tage udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan billeder opfattes i Billeder, billeder (tekst 2) og i Selvfølgelig skal I se det billede (tekst 3)."

Studienets kommentar

Kreativt og velskrevet essay, der bruger teksterne som springbræt til en diskussion af forholdet mellem billede og virkelighed.

Uddrag

Et billede siger mere end tusinde ord - en usmagelig kliché, som uafbrudt vil hærge vores tanker, da billedet i sig selv er uundgåeligt. Billeder udsender holdninger og følelser, overalt er der blitzkrig. Ethvert billede har sin egen betydning, men også flere betydninger. Netop det enkelte billede er et udpluk af virkeligheden i netop det sekund, fotografen trykkede på aftrækkeren. Bang – og billedet er en realitet. Fotografen vælger budskabet, og dermed modtagerens indtryk. Han fravælger alle andre sekunder end det sekund, han trykker. Bang. Kampklædt udsendes billedet til verden... Køb adgang for at læse mereAllerede medlem? Log ind

Et lille paprør og en photo-shoppet mørklægning af kanter og baggrund i et pressefotografi er blevet genstand for en af de mest principielle debatter om fotojournalistik i Danmark i flere år.

Freelancefotograf Thomas Nielsen monterede det hjemmelavede paprør med gaffatape på sin blitz, da han sidste år lavede en fotoreportage fra Mændenes Hjem i København. På den måde fokuserede han lyset i billedet på sit motiv og photoshoppede efterfølgende hjørnerne og baggrunden helt sort.

Det betød, at han undlod at vise, at der i billedets mørke felter gemte sig et par sko, en radiator og en skraldespand. Men det måtte han ikke, mente i hvert fald Pressefotografforbundets bestyrelse, der for første gang nogensinde valgte at udelukke blandt andre Thomas Nielsens billeder fra Årets Pressefoto på grund af for megen efterredigering.

Begrundelsen var forbundets nye kurs over for ’overdreven billedbehandling’.

»Det kan være fint at gøre dele af billedet lidt mørkere, men i disse tilfælde har fotografen lukket dele helt ned i sort og på den måde helt fjernet dele af billedet. Den går ikke,« sagde bestyrelsesformand i Pressefotografforbundet Lars Lindskov, da forbundet i januar udelukkede tre enkeltbilleder og to serier fra Årets Pressefoto.

Ophedet debat

Efterfølgende har debatten raset blandt de danske pressefotografer og på både fotografforbundet og journalistforbundets hjemmeside. Og handler om, hvor meget man som pressefotograf kan tillade sig at ændre på den virkelighed, man gengiver i sine billeder. Og den rejser det principielle spørgsmål, om man overhovedet kan opstille regler for, hvad fotografen må og ikke må før, under og efter, at billederne er blevet taget.

Pressefotograferne er enige om, at man hverken må tilføje eller fjerne elementer eller personer i nyhedsbilleder.

»Man må ikke lave om på virkeligheden, men man skal vinkle den, så man kun fortæller den centrale del. Man må ikke sætte nye ting ind eller tage elementer ud for at gøre sit billede stærkere,« siger Sigrid Nygaard, der er billedchef på Information og bliver bakket op af sine fotokolleger på Politiken og af bestyrelsen i Fotografforbundet.

Intern splittelse

Men der hører enigheden i fotografstanden op. For mens Sigrid Nygaard mener, at »bestyrelsen i pressefotografforbundet har lavet en fejl ved at smide Thomas Nielsens billeder ud af konkurrencen,« så mener flere andre fotografer, at udelukkelsen var helt korrekt.

»Jeg fokuserer på noget bestemt, når jeg tager billeder, men min grænse går ved, at man ikke må lyve. Og jeg synes, der er efterbehandlet for meget i Thomas Nielsens billedserie, og der er ting, der er udeladt, som jeg ikke ville have udeladt,« siger Peter Hove Olesen, der er fotograf på Politiken og afgående medlem af bestyrelsen i Fotografforbundet.

Han har valgt at udtræde af bestyrelsen, fordi debatten om udelukkelsen af Thomas Nielsen på et tidspunkt var »langt ude«.

Netop grænsen for, hvor meget man må ændre på sine billeder i den efterredigering, som for år tilbage foregik i et mørkekammer, men som i dag foregår digitalt og derfor stiller større krav til fotografernes etik og moral, er centrum for den principielle diskussion, som Thomas Nielsens billedserie har skabt.

»Det er en balancegang i disse år. Vi kan rigtig meget med fortælletekniske midler som Photoshop, men vi har også et kæmpe ansvar, fordi vi er et sandhedsbærende medie. Og det skal vi bevare,« siger Ditte Valente, der er medlem af Fotografforbundets bestyrelse og tager billeder for Politiken.

»Vi må ikke lægge en puritansk objektivisme ned over fotografiet. Men gråzonen i skellet mellem, hvad der er reklame eller kunst og det, der er fotojournalistik, er minimal. Og den må vi simpelthen ikke overskride. For så får vi et kæmpe problem,« siger hun.

Det problem er den tidligere fotochef på Politiken og mangeårige medlem af juryen i World Press Photo, Per Folkver, ikke så bange for. Han mener, det er op til læseren at afgøre, om man tror på det, man ser.

»Billeder er altid manipulerede. Alle billeder har været behandlet. Der findes intet umanipuleret billede. Grænsen finder man ved at kigge på det enkelte billede. Selvfølgelig bruger fotografer computer og Photoshop. Og hvis de ikke gjorde, var de da også et besynderligt folkefærd. Jeg er imod puritanismen, og jeg er for, at der nogle gange bliver trådt over grænsen for at finde ud af, hvor den går. Det hedder udvikling, og det støtter jeg,« siger Per Folkver.

Han understreger, at det at gøre hjørnerne lidt lysere eller mørkere svarer til at stryge en bisætning, der ikke er vigtig for den overordnede fortælling. »

Det gør det ikke til et falsum,« siger han.

Debatten om Thomas Nielsens billeder er altså andet og mere end debatten om en udelukkelse fra en konkurrence. Og i fotokredse er man glade for, at man nu kan debattere, hvor grænsen går, og hvad man må gøre i redigeringsfasen.

»I virkeligheden handler debatten om, at det er meget svært at opstille nogle retningslinjer for, hvad man må og ikke må med pressefotografier i Danmark,« siger Sigrid Nygaard.

Ingen regler?

For snart 20 år siden lavede Per Folkver et bud på pressefotografiets 10 bud. Det første lød: ’Der findes ingen regler, bryd dem’. For Per Folkver er kreativiteten essensen af fotografering.

»Grundlæggende bør man have så få regler som muligt. Det er et ønske om frigørelse og så stort spillerum som muligt. Jeg er ikke imod regler, men jeg er imod regler, som snærer. For når man laver en regel, laver man også en binding, der forhindrer kreativitet,« siger han.

Ditte Valente indrømmer, at der måske er gået for meget puritanisme i regelrytteriet, og at man ikke skal have regler for reglernes skyld. Men samtidig advarer hun imod, at man helt går bort fra at have et sæt retningslinjer for fotojournalistikken.

»Jeg mener ikke, det er til vort eget bedste helt at give slip på reglerne. Jeg synes, troværdigheden er vigtig, og vi skal bibeholde, at folk tror på vores ting,« siger hun.

Hun er åben for, at regelsættet måske snart bliver ændret.

»I forhold til tidligere har vi nu en mere fortællende rolle, som skal give beskueren en anderledes oplevelse af verden, og det kan være, det kræver nogle friere rammer for, hvordan vi udtrykker os,« siger Ditte Valente.

Debatten og diskussionen om, hvor grænsen går, og hvad man som fotograf må og ikke må, fortsætter utvivlsomt i dag, når branchen skal hylde de bedste billeder fra sidste år ved Årets Pressefoto. Men selvom bølgerne går højt, og fronterne er trukket op, så mener Peter Hove Olesen, at danske pressefotografer går en lys fremtid i møde.

»Dansk pressefotografi er på vej i titusinde retninger. Det er fedt, at vi ikke er på vej i den norske retning, hvor de efter Utøya ikke tør vise virkeligheden, som den ser ud. Og det er fedt, at vi heller ikke er på vej i den amerikanske retning, hvor de nærmest ikke må efterbehandle deres billeder. Og jeg synes, det er fedt, at Thomas (Nielsen, red.) har udfordret reglerne og vores måde at tænke på med de ting, han har lavet,« siger Peter Hove Olesen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

journalistiketikfotokunst

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

One thought on “Billedmedier Og Virkelighed Essay

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *